|




|
|
At komme ind på hele mit livsforløb her vil blive alt for
meget, men jeg vil gerne fortælle tingene i store træk, og
vil du vide mere
er du meget velkommen til at skrive og spørge.
Jeg er
47 år og har 3 sønner, der er 15,16 og 21 år, som jeg altid
har været eneansvarlig for. De er dejlige drenge, sunde og
med selvtilliden i orden.
Er født i
Herlev og flyttede til Græsted som 13-årig. Flyttede hjemmefra
som 15-årig og har boet flere steder, hvorefter jeg flyttede
tilbage til Herlev da jeg fik min ældste søn. Jeg har haft
et utal af beskæftigelser, kurser med videre og tog HF som
fyrreårig.
|
|
| Det har været
mange års kamp og det har været meget hårdt; Især fordi jeg havde/har
den holdning at er der noget som helst andet end medicinering der
kan prøves, så skal det prøves først! |
Min største force i dag er at jeg er kommet godt igennem at måtte
kæmpe med min egen manglende selvtillid, store psykiske problemer,
psykoser, angst, spisevægring, fobier og meget mere. Samtidig med
jeg forsøgte at finde et ståsted i samfundet, uddannelses- og karrieremæssigt
og som mor, har jeg beholdt livsviljen og håbet! |
Min anden force i forholdet til andre mennesker er en total åbenhed,
både omkring det "at have psykiske problemer" og være "anderledes".Jeg
mener "normalitet" skal defineres uden fordomme. |
|
Mit største ønske
er at andre mennesker kan bruge mine livserfaringer til noget positivt.
En af måderne at dele mine erfaringer med andre på, har været med
foredrag på social- og sundhedsassistentskoler, på social-pædagogiske
seminarier, i gymnasier mv. Det vil jeg gerne fortsætte med, og specielt
har jeg ønske om at komme i kontakt med børn og unge i skoler, klubber
etc., på et så tidligt tidspunkt som muligt, da jeg mener at forebyggende
arbejde er meget vigtigt. |
|